En medrivende fortælling om, hvordan et autoritært samfund reproducerer sig selv, hvordan et autoritært samfund fratager den enkelte sin menneskelighed, og selvom det er fiktion, tilbyder den gode Orwell os nogle særdeles anvendelige begreber, når det kommer til at analysere det autoritære samfund og dets mekanismer. Hvem kan glemme dobbelttænkningen? Big Brother? Krig er fred? Uvidenhed er styrke? Slaveri er frihed? Det er svært at forestille sig et mere deprimerende samfund, end det Orwell beskriver Engsoc som. Men netop derfor er historien om Winston Smith og Julia viser, at selv når menneskeheden i yderste potens er udkonkurreret, så må man aldrig miste troen på den. 1984 er en fortælling om det autoritære samfund, og om de sociale dynamikker, der holder det oppe, men også om, hvordan magten i det autoritære samfund har et så skrøbelig fundament, at en hver menig mand, der tænker kritisk, er en trussel. Det er en latterliggørelse af det autoritære, skrevet af en mand, der af alt først og fremmest var demokrat og troede på menneskeheden. Og hvilken kulturel indflydelse har bogen ikke lige haft? “Big Brother”, “orwellsk” og selve titlen “1984”. Dette mesterværk indeholder referencer, som mange, der ikke har læst den, sikkert vil nikke genkendende til. Men når man først har læst den, kan man ikke lade med at vær at snakke om dobbelttænkning, partiet, ministeriet for sandheden eller det faktum, at Oceanien altid har været i krig med Eurasien. Orwell udgav bogen i 1949 få måneder før sin alt for tidlige død. Heldigvis nåede at efterlade os dette mesterværk, der desværre næppe har været så aktuelt 76 år efter sin tilbliven. Jeg har ikke læst så demokratisk dannende og filosoferende roman som denne bog. Jeg vil derfor på det varmeste anbefale den til alle danskere. Det burde være borgerpligtig læsning😉

Lidt ensformig og voldelig, men der er stadig nogle rigtig fine pointer i bogen