Af blod og aske
Af blod og aske blurred
Af blod og aske

Af blod og aske

Jennifer L. Armentrout

Medierne

-

Brugerne

75%

Poppys liv har aldrig tilhørt hende selv. Det er en ensom skæbne at være født som en af gudernes udvalgte, når det betyder, at ingen må røre hende, tale til hende eller sågar se på hende. Kongeriget er plaget af frygt, og mindet om en blodig fortid har sat dybe spor. Nu hviler hele kongerigets fremtid på Poppys skuldre. Et ansvar, hun aldrig har betvivlet … indtil mødet med livvagten Hawke. Han får hende til at sætte spørgsmålstegn ved alt, hun tror på, og en forbudt længsel e...

HenrietteAnKri

HenrietteAnKri

14 dage siden

Af Blod og Aske er kun min anden læste fantasybog nogensinde, så jeg har ikke meget at sammenligne med. Ikke desto mindre var jeg fuldstændig tryllebundet af denne fortælling. Jeg elskede karaktererne i bogen, jeg var vild med handlingen, konflikterne, kampene, romancen. Jeg nød dialogen - de små handlinger og bemærkninger, der fik mig til at grine, spændingen der holdt mig på kanten af stolen og begejstringen når de 2 hovedpersoner langsomt nærmede sig hinanden trods den forbudte tiltrækning mellem dem. Bogen handler om Poppy, en særlig udvalgt ung kvinde, der “beskyttes” af adelen, hvilket betyder, at hun mere eller mindre holdes indespærret, skal gemme sig bag et slør og ikke må interagere socialt med andre. En tilværelse, hun accepterer, men i bund og grund ikke ønsker. Da hun møder livvagten Hawke, må hun sætte spørgsmål ved alt hun har lært og en forbudt længsel mod frihed, kærlighed og det at leve livet vækkes i hende. En umulig kamp mellem kærlighed/begær og pligtopfyldende tager sin fart. Og mens Poppy må overveje de handlinger, der kommer til at være definerende for, hvem hun gerne vil være, udkæmpes en skæbnesvanger krig i hendes rige og uden hun ved af det, er hun måske den eneste, der kan redde dem alle. En romantasy der sikkert har lige præcis alle de mere eller mindre forudsigelige klikéer, der hører sig til; de dødelige og de onde overnaturlige, forbudt kærlighed, dronninger, prinser og prinsesser. Ikke desto mindre en roman, der holdt mig fanget fra start til slut og som var både spændende, overraskende bar ret så fantastisk. 2’eren udkommer på dansk i marts og jeg har allerede bestilt den! :)

Bedre med appen.

Scan bøger for hurtigt at slå dem op, læs avisernes anmeldelser, følg dine venner, opret dit eget bibliotek og opret udfordringer. Alt sammen med appen.