Egne ord: En skøn fortælling om at finde vejen hjem, både til de personer som man ønsker at tilbringe tid sammen med og at finde ud af hvem man personligt gerne vil være, samt at kæmpe for det man gerne vil opnå i livet. Anmeldelse: Carrie har endnu engang skrevet en utrolig hyggelig bog. Jeg kan virkelig godt lide ideen om Gray som en stor musiker, der faktisk er helt nede på jorden og er menneskelig, han vil det samme som normale mennesker, og han er ikke for fin til at tilbringe tid sammen med “pøblen.” Han er en virkelig skøn karakter og hans Ping-pong dialoger sammen med Maddie er simpelthen sådan en fornøjelse at være en del af. De to har noget som mange mennesker ønsker sig. Det er et drømmescenarie at have sådan et forhold og det gør det virkeligt til en feelgood bog, for jeg blev virkelig i godt humør at læse den. Bogen er utrolig dragende og jeg sad i min egen lille bobbel mens jeg læste. Maddie er en skøn karakter, for hun er virkelig nem at relatere til, jeg kunne sagtens se mig selv i hende og på den måde hvor man enlig er tilfreds hvor man er, men alligevel vil man gerne så meget mere, men hvordan formår man lige at springe ud for at blive den blomst som man ønsker sig? Men det synes jeg at Carrie sørger for at samle op på, og gøre hendes karakterer så stærke, at de ikke bare sætter sig tilbage og lader deres liv køre forbi dem, de tager et valg om at de gerne selv vil bestemme hvilken vogn de skal med. Hvis vores bog karakterer kan gøre hvad de vil, så kan vi andre også. Både Gray og Maddie ændre sig gennem bogen, både hver for sig men også sammen og vi har ikke nogen “skøn jomfru” der skal reddes, for selv om at Maddie virker som om hun har en lidt usikker personlighed, så er hun en der nok skal kæmpe hendes egne kampe, hvis bare hun har en støttende skulder ved siden af sig. Så vi har med en stærk kvindelig karakter at gøre. Bogen kommer rigtig fint omkring familie, venskaber, tilgivelse og kærlighed, samt at vi alle er mennesker, samt at fans gerne vil sætte deres idoler op på en piedestal. Gør hvad du gerne vil og lad ingen stoppe dig. Historien fortæller især at hjemme ikke er et fast sted, men det er de mennesker som du omgås som gør det til et hjem. Så hjem kan være alle steder, hvis de rette mennesker er der. Bogen er fyldt med overraskelser og jeg oplever at komme rundt i mit følelsesregister, alt fra glad og grinende til ondt i maven vred. Jeg mener bogen er ret god, men der er et par steder som Carrie køre lidt for nemt henover og hvor hun sagtens kunne gå mere i dybden, f.eks. Maddies usikkerhed forsvandt lidt for nemt, i forskel til at hun har båret på den i mange år. Jeg glæder mig meget til at læse videre om den her familie.