For en fynsk landsbypige som mig var det at læse “Slået Hjem” lidt ligesom at.. ja… komme hjem… ☺️ Kunne genkende alle de pudsige personligheder og livets gang i Svendslev lige fra drankeren på bænken foran Meny til Brunsvigerdag i hallen og den pudsige kvinde bag disken i den lokale “Genbrugs”. Heurlin forstår virkelig at ramme nerven i et lille lokalsamfundet og gør det på en måde, der både er fængende, rørende og humoristisk. Stemningen ændrede sig igennem bogen fra lidt tung og dyster til lys og håbefuld i takt med at hovedpersonen, Luna, udvikler sig fra en slået kvinde efter en grim skilsmisse til nyforelsket og genopfundet i sig selv med hjælp fra menneskerne i den verden, hun engang flygtede fra. Og det en anden ting, der virkelig griber mig i denne bog; alle de skønne personligheder, vi på fineste vis følger og lærer at kende gennem bogen og som hver især får lov at fortælle deres historie, så man kommer til at tænke over, hvad der egentlig gemmer sig bag det, man viser udadtil og også dømmes på af andre. En bog, der tar fordommene ved hornene og gir de små stemmer en røst udadtil og som er både intelligent, hjertevarm, indlevende og virkelig sjov til trods for de, til tider, alvorlige emner, som berøres. Jeg er imponeret, kæmpe fan og glæder mig så meget til næste bog i rækken fra Heurlin ☺️