SVIGERMOREN af svenske Moa Herngren er medrivende Tour De Force udi kunsten at håndtere og kommunikere svære følelser til sine relationer. Og i dén grad kunsten at kende sin besøgstid. 55-årige Åsa lever et lidt ensomt liv. Hun har sin søn, Andreas, bedsteveninden Stina samt jobbet som selvstændig kommunikationsrådgiver. Hun er skilt fra Andreas far Janne, og har været det siden han stak af med en anden kvinde, da Andreas var ganske lille. Det har derfor bare været de to. Mor og søn. En symbiose. Men forholdet ændrer sig, den dag Andreas bliver kærester med Josefin, bedstevenindens datter. Åsa har aldrig brudt sig om Josefin, som hun finder både manipulerende og kontrollerende. Til trods, vil Åsa gøre alt for at vise sig fra sin bedste side som svigermor. Så da de to unge mennesker pludselig står uden tag over hovedet, træder hun selvfølgelig til, og lader dem flytte ind hos hende. Det er jo kun for et par uger, og det er jo en kærkommen mulighed for at opbygge et tættere forhold til sin svigerdatter. Især efter hun erfarer, at hun skal være farmor. Men det går slet ikke som planlagt, og snart starter en nedadgående, negativ spiral, hvor Åsa må sande, at hun ikke længere er den vigtigste person i Andreas' liv. Hun er ved at miste ham til en manipulerende og kontrollerende kvinde, som overhovedet ikke er sund for Andreas. Og samtidig svigerdatteren også ved at ødelægge Åsas forhold til bedsteveninden Stina. Men der er jo altid to sider af en historie… For hvem er det nu lige, der manipulerer hvem? . . . Den her bog er jeg ret så vild med! Moa Herngren har skabt en fortælling og en række karakterer, som virkelig sender sin læser på en rutsjebanetur. Bedst som jeg troede jeg havde fanget den, og min sympati var lagt, blev jeg revet ud af den. Igen og igen. Og det var fedt! SVIGERMOREN er en kæmpe in-your-face reminder om, at der ofte er to sider af samme sag, og jeg glæder mig til at læse andet bind.