En skov at fare vild i
En skov at fare vild i blurred
En skov at fare vild i

En skov at fare vild i

Stine Ellerbæk

Medierne

57%

Brugerne

66%

I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ...

STH

STH

1 måneder siden

En Skov At Fare Vild I Er en fantastisk modig og ærlig fortælling, af Stine Ellerbæk. Bogen er en autofiktion, og er bygget op omkring et kapitel i forfatterens eget liv. Stine er gift med Simon, og sammen har de to små børn. Stine arbejder som journalist på DR, og Simon har stor succes som musiker. En livskrise er under opsejling, og måske i et forsøg på at afværge katastrofen, flytter familien fra Frederiksberg i København til Klitmøller i Thy. Stine fortæller om sine drømme, om et harmonisk og bæredygtigt liv med familien, midt i naturen. Hun er overbevist om, at et liv i klitterne ved Vesterhavet, er vejen ud af de udfordringer som de står i. Det er dog først et år efter i Thy, at livskrisen for alvor folder sig ud. Stine er hudløs ærlig omkring sine følelser, og i sin måde at beskrive sine drømme - om at sænke farten, om at få mere tid til at være sammen som familie. Historien handler hele vejen igennem om hendes forestillinger om, hvordan livet vil blive for hende og familien, hvis hun forfølger sine drømme - om en skov at fare vild i. Men også om at de drømme og forestillinger hun havde, måske alligevel ikke var løsningen på ren fryd og gammen - og om at få nye drømme… Jeg havde store forventninger til bogen, som jeg dog måtte slås lidt med, tidligt i starten. Men bogen voksede hurtigt på mig, og jeg overgav mig helt og aldeles. Bogen er virkelig velskrevet, og jeg blev meget betaget af forfatterens evne til at brilliere med ord, i hendes små fortolkninger af vores måske til tider automatiserede måde at leve på og handle ud fra. Jeg synes bestemt at “En Skov At Fare Vild I” er læseværdig! Jeg synes det er en bog der prikker lidt til vores livsdøs, og på en måde opfordrer os til ikke at være bange for at leve i følelsernes vold.

Bedre med appen.

Scan bøger for hurtigt at slå dem op, læs avisernes anmeldelser, følg dine venner, opret dit eget bibliotek og opret udfordringer. Alt sammen med appen.