En lun og velskrevet roman om at leve med sorgen over en mistet datter.. om at turde åbne sig for livet igen og måske give plads til at kærligheden og glæden kan finde en lille sprække ind i det sorte hul. Samtidigt en roman, der sætter fokus på, at der aldrig har været så mange unge, der har det svært, som der er i dag. Om handlingen Helene har ramt bunden, nyskilt, arbejdsløs og ulykkelig over sin datters uopklarede forsvinden. Helene sætter alt ind på, under påskud af at ville vinterbade, at skabe relationer til nogen, der måske ved noget om, hvad der er sket med Lærke. I vinterbadeklubben opstår uventede venskaber og en mulig romance, men Helene er i relationerne under falskt påskud og løgne, tvivl og bedrag hober sig op indtil en dag, bedraget afsløres for alle. Hvordan samler Helene nu stykkerne af det liv, hun var begyndt at se en fremtid i? Vil menneskene omkring hende kunne tilgive hende og har hun overhovedet ret til at være glad efter tabet af sin datter? En roman, der var letlæst, hyggelig og relevant. Samtidigt en roman, hvor jeg aldrig rigtigt connectede med hovedpersonen, og blev lidt irriteret over, hun skulle gøre alting så svært for sig selv; hvorfor ikke bare spørge de mennesker, der vidste noget i stedet for at vikle sig ind i et spind af løgne for at finde frem til sandheden? Jeg forstod hende nok bare ikke helt. Når det er sagt, så var det en fin roman. En hyggelig læseoplevelse, som på vis elegant fik skrevet et alvorligt og vigtigt emne ind imellem feel good vibsene. En udemærket læseoplevelse, jeg følte den desværre bare ikke helt 🙂