Det er aften, da Édouard bliver ringet op af sin mor, Monique. Han er 28 år gammel og befinder sig i Athen. Hun græder, og det er kun tredje eller fjerde gang i hele hans liv, at han hører hende græde. Hun fortæller, at den mand, hun bor sammen med nu, opfører sig på præcis samme måde som Édouards far, som hun for snart mange år siden flygtede fra: Han drikker, ydmyger hende, kalder hende de værst tænkelige ting. Hun troede, at hun havde vundet friheden, men er nu fanget i fortiden...