Ræveår
Ræveår blurred
Ræveår

Ræveår

Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Medierne

75%

Brugerne

83%

Læsø 1780. Mellem hede og klitter, på den yderste del af øen, lever en gruppe kvinder. De ejer husene, kører hestevogne, passer dyr og børn og dyrker den sandede jord. Deres mænd og sønner er på havet og kommer sjældent hjem. Nær den yderste klit graver hunræven hule og holder øje med kvinderne. Måske ved ræven mere om dem, end de selv gør. Nogen giver den gaver, andre stjæler den fra. Måske er det rigtigt, når én mener, der er hekserier på spil, en anden at det er klogest a...

HenrietteAnKri

HenrietteAnKri

1 måneder siden

Magisk realisme og historisk fortælling går hånd i hånd i denne roman, som skildrer livet for kvinderne på Læsø i slutningen af 1700 tallet. Beretter om en tid, hvor pligt og gudsfrygtighed vægtedes højere end sympati. Hvor kvinderne straffedes for at føde uægte børn, hvor kvinden, der holder sig for sig selv måske - måske ikke er en heks. Hvor naturen sætter dagsordenen og hvor den arbejdsomme tilværelse følger årets gang. En simpel, og dog så kompleks og krævende tilværelse, hvor relationer og sammenhold bliver altafgørende for overlevelse. Anne Lise Marstrand Jørgensen skriver så malerisk, at men nærmest kan mærke vinden mod kinderne og fornemme duften af salt og hav. Naturen og vejret spiller en altafgørende rolle for overlevelsen i det lille samfund og det fremhæves på fineste vis i forfatteren beskrivelser - både når naturen er allermest brutal og når den er givtig. En smuk skildring af, den til tider, barske tilværelse for 8 meget forskellige Læsø-kvinder og deres tab og håb gennem årets gang. Samtidigt en fortælling, der drager og fængsler læseren med sit lille islæt af mystik og uforklarlige hændelser. Er der noget om alt den overtro, som var et livsvilkår i gamle dage og hvad er der med den ræv, som følger med i kvindernes liv på sidelinjen og som bringer dem både tab og gaver? Jeg var fanget af fortællingen, benovet over det smukke sprog, fascineret af spillet og relationerne mellem kvinderne og samtidig følte jeg mig oplyst i et realistisk indblik i, hvordan livet var dengang. Fascinerende og fængende læsning.

Bedre med appen.

Scan bøger for hurtigt at slå dem op, læs avisernes anmeldelser, følg dine venner, opret dit eget bibliotek og opret udfordringer. Alt sammen med appen.