Magisk realisme og historisk fortælling går hånd i hånd i denne roman, som skildrer livet for kvinderne på Læsø i slutningen af 1700 tallet. Beretter om en tid, hvor pligt og gudsfrygtighed vægtedes højere end sympati. Hvor kvinderne straffedes for at føde uægte børn, hvor kvinden, der holder sig for sig selv måske - måske ikke er en heks. Hvor naturen sætter dagsordenen og hvor den arbejdsomme tilværelse følger årets gang. En simpel, og dog så kompleks og krævende tilværelse, hvor relationer og sammenhold bliver altafgørende for overlevelse. Anne Lise Marstrand Jørgensen skriver så malerisk, at men nærmest kan mærke vinden mod kinderne og fornemme duften af salt og hav. Naturen og vejret spiller en altafgørende rolle for overlevelsen i det lille samfund og det fremhæves på fineste vis i forfatteren beskrivelser - både når naturen er allermest brutal og når den er givtig. En smuk skildring af, den til tider, barske tilværelse for 8 meget forskellige Læsø-kvinder og deres tab og håb gennem årets gang. Samtidigt en fortælling, der drager og fængsler læseren med sit lille islæt af mystik og uforklarlige hændelser. Er der noget om alt den overtro, som var et livsvilkår i gamle dage og hvad er der med den ræv, som følger med i kvindernes liv på sidelinjen og som bringer dem både tab og gaver? Jeg var fanget af fortællingen, benovet over det smukke sprog, fascineret af spillet og relationerne mellem kvinderne og samtidig følte jeg mig oplyst i et realistisk indblik i, hvordan livet var dengang. Fascinerende og fængende læsning.