En færdig mand Roman af Klaus Lynggaard Med “En færdig mand” skaber Klaus Lynggaard en roman, der rummer både dybde og kompleksitet – præcis som dens hovedperson og fortæller, den 49-årige Thomas. På trods af titlen føler jeg ikke at vi møder en mand, der er færdig i eksistentiel forstand, men snarere en mand i en tilstand af stilstand – fanget mellem fortid og fremtid. Siden han mistede sin højt elskede hustru i en bilulykke, har han levet i et vakuum, alene med deres datter og et hus, hvor sorgen synes at have manifesteret sig i en mystisk brummen, som kun han kan høre. Thomas er en mand af faste principper, en kultiveret traditionalist, der værner om ordentlighed og etik. Han fungerer nærmest som et moralsk kompas for sine omgivelser og fremstår som en mand af sjælden integritet. Romanen kredser ikke blot om tab og sorg, men også om livets bestandige relationer – de mangeårige venskaber, den joviale kærlighed til de få, han deler livet med, og ikke mindst hans hengivenhed for katten Nico og komponisten Gustav Mahler. Thomas afviger aldrig fra sin værdighed, og gennem hele fortællingen fastholder han en urokkelig tro på det, han selv har defineret som livets eksistentielle fundament. Sjældent har jeg oplevet en hovedkarakter, hvis selvvalgte begrænsninger ikke var til at ruske op i – for selv når hans rigiditet tangerer det ekstreme, er der noget dybt rørende over hans syn på tilværelsen. Han er alt andet end en færdig mand – i min verden en mand af format. “En færdig mand” er en sofistikeret kærlighedshistorie, ikke blot til en afdød hustru, men til fortiden, nuet og det, der venter. Lynggaard skriver med både elegance og en underspillet humor, der selv i de tungeste tematikker tilfører et strejf af satire. Det er en bog, der voksede i min bevidsthed, og som efterlader et markant aftryk. Undervejs i læsningen lå min vurdering på fire stjerner, men Lynggaards evne til at skabe en så stærkt overbevisende hovedkarakter løfter den til fem – og meget tæt på den sjette. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️